04-03-2017

Mit første gongbad

Vi lever i et samfund, hvor vi i langt højere grad hyldes for vores præstationer end for det menneske vi er. Måske er det også derfor, vi generelt er meget i vores hoveder. Vi tænker, bekymrer os, planlæger alt lige fra madplaner til hvem der bringer og henter vores små poder, arbejdet kræver sin del af os, vi skal være på og være nytænkende.
Midt i alt virvaret glemmer de fleste af os at komme ned i vores krop og mærke og føle efter af alt, hvad der er. Af sorg, smerte, uro, angst, glæde og kærlighed.
I de sidste par år har jeg været meget i mit hoved for at tilegne mig ny viden, men det har også været en tid, hvor jeg har måtte ned i min krop og mærke efter og lære noget så simpelt som at trække vejret ”rigtigt”. Vi er alle afhængige af at trække vejret ind og herefter udånde, men mange af os glemmer at trække det dybt og helt ned i maven, men trækker vejret i korte stød, hvilket er ensbetydende med, at vi ikke får ilt nok ned i lungerne, og at der ikke bliver sendt energi rundt i kroppen. Med simple åndedrætsteknikker kan vi alle opnå en mere dybfølt ro og harmoni og kan tilmed heale os selv for sygdomme, stress og angst.
I dette års første 3 måneder har jeg haft og har fokus på kroppen. Jeg startede med at melde mig ind i det lokale fitnesscenter, for det med motionen har jeg ikke brugt så meget tid på de sidste par år. Dernæst fik jeg et sundhedstjek ved lægen, og da det var vel overstået, og jeg nu er blevet udstyret med vitaminer og jerntilskud, er jeg nu kommet til næste punkt på min to-do-liste ift. dét mit ønske om komme ned i kroppen og samtidig også få en bedre jordforbindelse. I et stykke tid har jeg gået og tænkt i hvilken retning, jeg skulle lede og hvem, der ville kunne få mig derned, hvor jeg gerne ville hen. Nogle gange behøver man slet ikke at søge så langt væk; jeg har længe fulgt Lise Pilgaard på facebook, som har dyrket yoga i mange år, og jeg blev nysgerrig, da jeg læste om, at hun nu tilbyder såkaldte gongbade. Egentlig er gongen ikke et nyt fænomen, men er tusind år gammel lige som yogaen, men for mig (og måske også for dig?) er det en ny verden, som jeg i hvert fald var nysgerrig på. Selv skriver Lise:


”Lyden fra gongen omfavner din indvendige sindstilstand og transformere den i en anden og dejligere retning. Dermed forløses stress, angst, ptsd, og mange andre tilstande i nervesystemet. Det er den hurtigste, mest enkle, og "billigste" måde at ændre sindet og psyken på... ”


Allerede da jeg var i gang med at tilmelde mig online, fik jeg beskeden ” Ved at logge ind her, logger du også ind på kroppen, og tager ansvar for din krop og dit helbred,” og selvom beskeden poppede op automatisk, følte jeg mig endnu mere bekræftiget i, at det her var dét her, jeg skulle, og at jeg var på rette vej; mit ønske var netop at tage mere ansvar for min krop, mit helbred og mit sind.
I den uges tid, der gik, fra jeg havde tilmeldt mig og til gongbadet skulle finde sted, gik jeg i mit stille sind og glædede mig.
Det var en tirsdag aften, og DMI havde varslet snevejr. Lige som jeg skulle til at tage af sted begyndte det at tage til. Jeg overvejede kraftigt, om det var dumt at tage af sted både pga. det kraftige snefald og mørket, der var faldet på (dårlig kombi, når man som jeg er angst for at køre, når der er glat og mørkt), men min nysgerrighed og min lyst vandt. Jeg følte ganske enkelt, at jeg blev nødt til at tage af sted. Så lettere stresset i mit sind pga. dårligt vejr og tidspres dukkede jeg op i Lises shala, hvor der var dejligt varmt, en helt særlig duft og stearinlysene , som lyste op i mørket. 13 andre sad klar til at ligge sig ned og Lise sad klar ved sin gong, Jeg fik anvist min plads og satte mig ned -nu var jeg her!
Selvom jeg lagde mig ned, kværnede tankerne stadig derud af med 100 km i timen: skulle jeg være blevet hjemme? Hvor meget sne ville der mon være faldet, når jeg skulle hjem igen og holdt min bil idet hele taget lovligt parkeret? Osv. Osv. Jeg jog tankerne væk og lod i stedet lyden af gongen omfavne mig. Indimellem blev jeg ramt af en følelse af at befinde mig indeni en hvirvlende tornado og indimellem var lyden så voldsom, at jeg havde lyst til at åbne øjnene og flygte, men min krop lå tung på yogamåtten og havde ikke i sinde at rejse sig.
Og lige pludselig var der gået 45 minutter og lyden af gongen forsvandt, og jeg vendte tilbage til ”virkeligheden”. Glad, lettet og bestemt mere rolig end da jeg kom. Jeg sov fantastisk den nat og vågnede godt tilpas den efterfølgende morgen med en særlig ”ren” og rolig følelse i mit bryst, som var jeg på en eller anden måde blevet renset

Hvad gør du mon for at komme ned i kroppen istedet for hele tiden at være i hovedet?

Kram fra mig til dig <3